AKTIVITETER

Aktivitetskalender for Skagen

– Skagen aktivitetskalender for 2017 er klar!
Har du ikke allerede modtaget kalenderen med aktiviteter for 2017, kan du downloade den ved at klikke på den.
Kalenderen dækker som sædvanligt fra 1. april til 31. marts

Hent aktivitets kalender

PåskeShopping

– Live musik, shopping & familiehygge!

Hvert år afholder Skagen Handelsstandsforening et rigtig hyggeligt ”påskelørdags event”. Vi sørger for live-musik fra kendte kunstnere – og butikkerne holder åbent til kl. 16.00
En rigtig hyggelig start på et travlt forår for Skagens nordligste handelsby. Af kunstnere der har besøgt Skagen i påsken kan nævnes; WAFANDE, RASMUS NØHR, JOEY MOE, RASMUS WALTER, BRYAN RICE M.FL.

Pinse Rock i Skagen

– Pinsesol, shopping og restaurant hygge!

Pinsen er speciel i Skagen. Restauranterne sætter alle sejl til – og flere steder er der live-musik på programmet. Skagen Handelsstandsforening starter festlighederne med en gratis koncert i midtbyen.
Vi har haft mange lokale bands på plakaten – de sidste par år har det været populære Østre Gasværk.

Open By Night x 2

– Torsdage i uge 29 og 30 handler vi til 22!

Højsæson i Skagen betyder for de fleste af butikkerne udvidede åbningstider. Torsdag i uge 29 og 30 afholdes der Open By Night. Uge 29 med Børnetema og dermed masser af aktiviteter for børn. Uge 30 er der bl.a. stort kræmmermarked.

Efterårsferien

– i uhyggens hyggelige tegn

Torsdag i uge 42 er der Open By Horror Night – og butikkerne har uhyggeligt gode tilbud helt til kl. 22.00. En forrygende festlig oplevelse for hele familien, og vores altid populære Spøgelseshus er absolut et besøg værd for store og små!
Husk også at vi lørdag i uge 41 tilbyder børn at snitte græskarhoveder. Kom og lav dit eget græskarhoved sammen med spejderne – Det er gratis!
Sted: Viggo Hansens Plads. Kl. 11.00 – 14.00

Black-Friday

– julegaveshopping i november!

Sidste fredag i november handler butikkerne til kl. 21.00
Masser af super skarpe tilbud på julegaverne når Skagen går helt i sort!!

Jul..!

– Så englene synger!

Mød julemanden når han ankommer med skib – og oplev masser af juleaktiviteter hver weekend op til jul. Vi markedsfører alle aktiviteter massivt i december måned…
December måned er også tid for vores store handel lokalt konkurrence. Gør dine juleindkøb i Skagen – og vær med i konkurrencen om gavekort for tusindvis af kroner fra byens butikker og restauranter!

Flere aktiviteter fra Skagen

– Live musik, aktiviteter & familiehygge!

Der sker en masse i Skagen for hele familien

Klik her for at se mange andre aktiviteter